At stå under dom

Andagt skrevet til Brødremenighedens Husandagtskalender – bragt den 16. oktober 2021

“Vi følger dine bud, til dig sætter vi vort håb, Herre.” Es 26,8

“Vi skal alle fremstilles for Kristi domstol.” 2 Kor 5,10

Det er en velsignelse at vi står under dom.

Af al Jesu undervisning er det tydeligt, at det ikke er ligegyldigt hvordan vi lever vores liv. At der er bud at følge: De handler om at elske vores næste, om at vende den anden kind til, at forsone os med vores medmenneske og være alles tjener. Men hvis buddene skal være mere end tilbud har vi brug for at være ansvarlig over for nogen, når det kommer til at holde dem.

Det er en velsignelse, at vi står under dom, fordi vi i kraft af dommen holdes ansvarlig for vores liv.

Der er mennesker som trædes meget under fode. Vi skal ikke tænke længe for at komme i tanke om forfærdelige eksempler fra vores nutid og vores historie. Men i det små har vi alle oplevet det, at der er andre mennesker som har handlet ondt imod os. Og uanset, hvor meget vi forsøger at efterleve Jesu bud om at tilgive disse mennesker, så er det væsentligt, at disse mennesker også er ansvarlig for de handlinger de har begået mod os og mod andre.

Det er en velsignelse at være under dom, fordi dommen lover os retfærdighed for de synder, der er begået mod os.

Men det vigtigste er, hvem der er dommer. Hvem vi sætter vores håb til. Der er vi givet en dommer, som ser vores lidelse, ser vores overtrædelser, ser os som vi er, som kender os bedre en vi selv. En dommer som elsker os og som er uendelig nådig. Langt mere nådig i sin dom end vi er, både når det gælder dommen over os selv og over andre. 

Det er en velsignelse at være under dom, når dommeren er Kristus!

Herre Kristus, ene din er dommen,
hvem kan dømme i sin egen sag?
Hvem kan dømme, før den tid er kommen,
natten lyser som den klare dag?
Dommerne blir dømt, når du skal råde,
og de dømte kendes fri af nåde.                       (DS 276, 3)